I lørdags havde Silkeborg bueskyttelaug inviteret til turnering.

Jeg ståede op kl 6:30 og tog bussen kl 7:00. Kl 9:20 var jeg i Ans (den landsby i Silkeborg kommune hvor konkurrencen skulle finde sted).

Der mødte jeg en del af Aarhus bueskyttelaugs medlemmer, og også nogle mere berømt skytter, såsom Erika Anear, en i de kredse berømt australier der nu bor i Danmark. Jeg havde allerede mødt hende i Aarhus men er altid glad for at se hende igen.

I må skyde !

Først var der to serier af 10 byger, hver med 3 pile. Så 30 skydninger og muligvis 300 punkter per serie. Jeg er glad for at jeg nåede op på 221 og 231.

Man kan sige at en bueskydningskonkurrence virker lidt langsomt og er også meget planlagt. Jeg har to minutter for at skyde mine 3 pile. Faktisk, jo langsommere jeg skyder, jo bedre men desto trættere bliver jeg. Derfor bliver det nærmest en ”hvem-er-langsomste-konkurrence.”
Jeg plejer at skyde mine 3 pile på et minut eller højst 100 sekunder. Nogle skytter bruger virkelig alt deres tid, op først sætter den sidste pil på buen omkring 20 sekunder før afslutningen og skyder den af op til 5 sekunder før klokken ringer.

Hver skytte skyder på en skive lagt på en lodret targetskum. Men da vi er mange, er der tre der deles om en target, tre med hver sin skive selvfølgelig. Man venter på sin tur til at være den stående skytte, efter lange pauser… Efter hver runde går alle hen til skiven for at tælle punkter, validere andres punkter, og derefter trække pile af.
Der var kun tre dommere til omkring 60 skytter, det var lige i underkanten.

Efterfølgende går man tilbage til skydningslinjen.

Hele processen virker lidt spektakulært, næsten som en middelalderlig hær!

Skydning af de 10 byger varer op til to timer. Det er rimeligt stille og roligt. Det ser ud som en mini-marathon. Ikke særlig fysisk men derimod mental krævende.

Børnene får gaver

Efter to serier af runder, fik børnene mulighed for at stoppe. De havde bare tilbage at skyde på nogle håndtegnede julenisser. Til sidst fik hver en pose slik.

Jeg fortryder, at jeg ikke tog billeder af det, for det var rigtig sjovt at se et barn på 1,20m skyde med en ret stor bue eller noget micro-compoundbue.

Puljer

Omkring kl 16:00 begyndte puljefasen. På det tidspunkt havde jeg allerede 6 timers skyding i skuldrene der gjorde det vanskeligt at holde min position.

Puljerne var inddelt i grupper af 4 skytter, der skulle kæmpe mod hinanden. Jeg var med en pige, ret god skytte, der sagde at hun også var træt, selvom hun stadig skød i de gullefelter (punkterne 9 og 10). Min skydning blev derimod værre og værre. Jeg havde svært ved at nå de røddefelter (punkterne 7 og 8). Selvfølgelig blev jeg den sidste i min pulje.

Jeg kan ikke gæt hvordan pigen klarede sig i resten af turneringen.

Men tro ikke, at jeg er bitter over udfaldet. Jeg er tværtimod tilfreds med mig selv og min præstation!